Partnerskaber der er gået i stå – sådan revitaliseres de

I mange kommuner findes etablerede partnerskaber og samarbejder mellem erhvervshus, kommune, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre lokale aktører. Partnerskaberne er ofte startet med stor energi, stærk opbakning og ambitiøse målsætninger. Men efter nogle år oplever mange, at fremdriften aftager.

Møder bliver rutine. Engagementet blandt partnerne falder. Nye resultater udebliver. Og det kan være svært at finde ud af, hvordan man bringer partnerskabet videre uden at starte helt forfra. Men der er muligheder!

Partnerskaber der er gået i stå kan revitaliseres gennem en inddragende proces, som fokuserer på at genfinde FORMÅLET, styrke OPBAKNINGEN, justere RAMMERNE og forny MOMENTUMMET. Partnerskabshuset Krydsfelt har gode erfaringer med netop dette, som de her deler på et praksisnært webinar om, hvordan etablerede partnerskaber kan få nyt liv og ny fremdrift.

Formålet er enkelt: At give dig indsigt i, hvorfor partnerskaber går i stå – og hvilke greb der kan bringe dem tilbage i bevægelse.

På webinaret arbejder vi med:
– De typiske grunde til at partnerskaber mister energi efter de første år
– Hvordan man genaktiverer partnernes motivation og ejerskab
– Hvordan man skaber ny retning og nye fælles projekter uden at starte forfra
– Hvilke strukturer og greb der kan sikre fremdrift og relevans over tid

Webinaret tager udgangspunkt i konkrete erfaringer fra en række kommunale partnerskaber i forskellige dele af Danmark i et fokuseret format for dig, der allerede arbejder med partnerskaber, og som ønsker konkrete perspektiver på, hvordan eksisterende samarbejder kan få ny energi, retning og effekt.

Webinaret er eksklusivt for DEF-medlemmer og afholdes tirsdag d. 19. maj fra 10 til 11:30.


X